Kirsten Fagerli

 

Kirsten Fagerli er seminarieuddannet lærer med en PD – uddannelse i Billedkunst og Æstetik. Ud over at udstille sine malerier laver hun bl.a. kurser i forskellige maletekniske discipliner. Hendes billedmæssige udtryk er en proces i konstant udvikling, dog er hendes malerier letgenkendelige. Hun arbejder oftest i serier, hvor hun frembringer et antal billeder, som har en konkret udtryksform.  Hun eksperimenterer med udtrykket og er optaget af, hvordan farver, former, flader og linjer mødes og arbejder sammen, og hvordan de skaber balance, rum og vinkler i de farverige, grafiske kompositioner. At vælge farverne er en øvelse, som har holdt og intensiveret hendes interesse i hele hendes maleliv. Fornøjelsen og glæden ligger i netop at finde de præcise intervaller i farve, form, nuance og proportioner, der tilsammen skaber den helhed, som hun arbejder henimod.

Kontaktoplysninger
 Kirsten Fagerli