Søren Skovgaard Andersen

 

Jeg hedder Søren Skovgaard Andersen, er født i 1963, gifte med Mette og har fire drenge. Jeg begyndte at
male i 2006 og er som maler autodidakt. Jeg maler fordi jeg har en stor lyst til at male, og fordi det giver
mig en stor tilfredsstillelse når maleriet lykkedes, samtidig med at det er meget frustrerende – og lærerigt,
når tingene i processen ikke går den rette vej. Jeg maler hjemme, men mine motiver finder jeg for det
meste udendørs på rejser eller i og omkring Roskilde. Uanset hvilken vej det enkelte maleri tager, så har jeg
som regel brug for noget konkret at se på eller at mindes for at komme i gang. Mine malerier har næsten
altid en eller anden form for figurativt indhold kombineret med, at humør og fantasi får frit spil i farver,
former og komposition. Mine foretrukne redskaber er spatel og pensel, og jeg kan lide at male lag på lag i
en flydende instinktiv proces, hvor maleriet får lov at udvikle sig. Jeg synes jeg udvikler mig hele tiden, og
jeg er selv spændt på hvad det næste bliver.